WHINN – en uge med fokus på sundhedsinnovation og velfærdsteknologi, 4.-6. oktober 2016

WHINN er tre dage med konferencer, udstilling og innovation i Odense. Der forventes op mod 1.000 deltagere fra virksomheder, sygehuse, kommuner og uddannelsesinstitutioner med både lokal, regional, national og international baggrund

Mange konferencer med stærkt sundhedsfagligt fokus

Læs her om nogle af de mange konferencer, der henvender sig til klinikere involveret i bl.a. telemedicin og hospitalshygiejne, projektledere, sundhedsøkonomer og beslutningstagere.

"The True Story: Telemedicin i storskala i Danmark – hvad siger forskningen?" – 5.10.2016
Forskere og projektledere på Odense Universitetshospital inviterer til dialog om erfaringerne med telemedicinske forsøg. Få indsigt i både positive resultater og ikke-så-positive aspekter fra implementeringsprocesserne. Konferencen foregår på dansk.

Data & Genomics: “Realizing the Nordic Data Goldmine” – 4.10.2016
Sætter fokus på fremtidens genomforskning og på hvordan big data kan inddrages. Mød én af verdens førende genomforskere, Dr. James Lubsky, på konferencen, som er arrangeret af Instituttet for Fremtidsforskning.

Infection Control and Innovation – New solutions to Old Problems? – 6.10.2016
Er arrangeret af eksperter på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i samarbejde med Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på OUH. Konferencen præsenterer klinikeres test af ny teknologi på sygehusene og brancheeksperters udvikling af løsninger til fremtidens sygehuse. Mød bl.a. den internationale ekspert indenfor epidemiologi Jonathan Otter fra Imperial College Healthcare NHS Trust, UK, som sætter fokus på desinfektion.

Integrating Health and Social Care – 5.10.2016,
Sætter fokus på udfordringer ved at dele data på tværs af sundhedssektoren og plejesektoren set fra både et dansk og et internationalt perspektiv. Få indblik i strategiske og praktiske tilgange, og hør fra de politiske beslutningstagere og fra en kommune, hvor problemet med datadeling opleves i hverdagen.

Innovation & Co-Creation: Active and Healthy Ageing in a European Perspective – 6.10.2016
Europæiske regioner og organisationer inden for sundhedsinnovation og udvikling af social omsorg udveksler erfaringer og resultater fra EU-projekter, der skaber sammenhængende sundhed for borgerne, effektivitet i driften og vækst for virksomhederne. Konferencen er bygget op om tre temaer:

  • Scenen sættes – Opskalering og generering af et marked for velfærdsløsninger
  • Vejen videre – fra beskyttet innovations-økosystem til vækst, effektivitet og kvalitet
  • Sammen om merværdi – inter-regionalt samarbejde.

Besøg WHINN EXPO og se de nyeste velfærdsteknologiske løsninger

På udstillingen oplever du de nyeste velfærdsteknologiske løsninger indenfor blandt andet hygiejne og telemedicin. Deltag også på tematisk guidede ture til blandt andet de danske og udenlandske velfærdsteknologiske udstillere. Vælg mellem flere emner blandt andet hygiejne, lyd og sundhed.

Se det samlede WHINN-program og tilmeld dig på www.whinn.dk, hvor du også finder de mange side events.

 

WHINN – en uge med fokus på sundhedsinnovation og velfærdsteknologi, 4.-6. oktober 2016




Kontaktperson i Syddansk Sundhedsinnovation
SDSI
Enhedschef
Anne Bach Stisen
+45 2059 8951
Anne.B.Stisen@rsyd.dk