Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab står sammen på Health & Rehab

Find os på det gule gulvtæppe hos Welfare Tech og hør mere om hvad Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab kan gøre for dig. Uanset om du kommer fra et sygehus, en kommune eller en privat virksomhed

Syddansk Sundhedsinnovation er Region Syddanmarks innovationsstab og med CoLab tilbyder vi en platform hvor velfærdsløsninger gennem brugerinddragelse, test i virkelighedsnært miljø og sparring hurtigere gøres klar til markedet.

På Health & Rehab kan du få en snak med vores dygtige projektledere og se resultater af vores arbejde.

Det sker på baggrund af udvalgte projekter, som dækker både social- og psykiatriområdet og sundhedsområdet – projekterne har fokus på brugerinddragelse, brugertest, telemedicin og digitalisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde.

Psykisk syge og udviklingshæmmede bliver inddraget

Brugerinddragelse og brugertest skaber de bedste løsninger

  • Livet imellem stuerne – projekt, som viser hvordan små og enkle designløsninger kan gøre de rum og arealer, som ikke bruges til behandling, mere indbydende og hjemlige
  • Genoptræn.dk – en virtuel genoptræningsportal
  • Apple Health Kit – projekt hvor Colab Odense sammen med Apple og Odense firmaet Medware har udviklet et test setup for patienters egen monitorering og en samtidig kontakt mellem patient og behandler
  • Children Centered Care - sætter fokus på at udvikle og teste et fysisk miljø og en inddragende forberedelse af børn inden scanning, så bedøvelse kan undgås.

En Indgang – kliniske test og matchmaking mellem virksomhed og sygehusafdeling

Èn indgang er et initiativ, som hjælper virksomheder med at etablere samarbejder med Region Syddanmarks sygehuse, psykiatrien og socialområdet. Det gør det nemmere for virksomheder at få testet nye produkter i den kliniske hverdag som løsningen eller produktet skal fungere i.

Et værdigt liv for demente – behov møder løsninger

Mød os på seminaret ”Pårørende sikrer borgere med demens et værdigt liv i eget hjem”, hvor
Welfare Tech i samarbejde med virksomhederne Lifepartners og ANYgroup og forening Pårørende i Danmark lader behov møde nye løsninger.

Syddansk Sundhedsinnovation er partner i flere demensprojekter, hvor kommuner og virksomheder kan afprøve og implementere demensteknologi via mulighederne i bl.a. CoLab. Simon Lindegaard, projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation fortæller om cases og fremtidige muligheder såvel nationalt som internationalt.

Tid Onsdag 11.5.2015, 9-11.30
Sted Bella Center, Lokale B4-M6+M8

Læs mere om Seminar om demens hos Welfare Tech.

Nye løsninger til socialpsykiatrien

Mød os også til en event, som sætter fokus på nye løsninger på det socialpsykiatriske område, som kan hjælpe med til at sikre tidlig opsporing og reducering af tilbagefald i socialpsykiatrien.

Her introducerer Dorte Dalkjær, projektchef, CoLab Denmark, som hjælper virksomheder og det offentlige med at udvikle, afprøve og implementere innovativ sundhedsteknoloig blandt andet på psykiatriområdet.

Tid Onsdag 11.5.2015, 10.30-12
Sted Bella Center, Lokale B4-M6+M8

Læs mere om Seminar om socialpsykiatri hos Welfare Tech. 

Matchmaking @Health & Rehab

Udvid dit netværk på Matchmaking @Health & Rehab - messens officielle matchmaking-event.

Mød vores eksperter indenfor blandt andet funding, EU-kald og CoLab Plug&Play.

Tid Bella Centeret
Sted onsdag den 11. maj, kl. 14.00-17.00:

Læs mere om Matchmakin eventen hos Welfare Tech og http://health-rehab.com/for-udstillere/matchmaking.

FAKTA - Hvad er Health & Rehab?

Health & Rehab Scandinavia er Skandinaviens største fagmesse for sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr.

Årets hovedtema er ”Et selvstændigt Liv” og messen samler hele branchen, beslutningstagere og aktører inden for social- og sundhedsområdet. Målgruppen er producenter, leverandører, fagpersoner og brugere. 

Vil du vide mere om Syddansk Sundhedsinnovation, CoLab og andre udstilleres aktiviteter fordelt på de tre messedage, så kan du få overblikket i event-programmet

Der er gratis entre til Health & Rehab Scandinavia. Bestil din online-billet her.

Læs mere om Health & Rehab Scandianavia 2016

Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab står sammen på Health & Rehab

Kontaktperson i Syddansk Sundhedsinnovation