TV2 Fyn sendte live fra børns indretning af en hyggelig børnestue

TV2 Fyn sendte live da 60 skolebørn satte deres fingeraftryk på det nye Odense Universitetshospital. Ved en workshop i Syddansk Sundhedsinnovation kom de med idéer til væg-farve, indretning og meget andet i den nye børneafdeling

Onsdag den 16. september 2015 kl, 14 sendte TV2 Fyn live fra Syddansk Sundhedsinnovation i Forskerparken, Odense.

Brugerinddragelse i børnehøjde

De 60 skolebørn går i 6. og 7. klasse på Hunderupskolen og Provstegårdskolen i Odense. De er udvalgt til at give deres bud på, hvordan en fremtidig børnestue skal se ud - og bygge små modeller af deres forslag.

- Det var både spændende og lærerigt at følge børnene. Der var fine bud på jordnære ønsker som plads til mor og far og venner. Og farverige ideer om en vandrutsjebane indefra og ud, fortæller innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation Mark Buskbjerg.

Børnene er med til sætte dagsorden

I planlægningen af Nyt Odense Universitetshospital foregår patient- og pårørendeinddragelsen også i børnehøjde.

- Voksne brugere kommer ofte med inputs baseret på deres egne situation og erfaring og har sværere ved at tænke abstrakt. Børnenes inputs kan være fuldstændig skæve og umulige at implementere, men de kan også ramme hovedet lige på sømmet og få os til at tænke i helt nye baner, siger innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, Kristine Kjærsig.

TV2 Fyn sendte live fra børns indretning af en hyggelig børnestue

Kontaktperson i Syddansk Sundhedsinnovation
SDSI
Specialkonsulent, arkitekt
Kristine Nielsen
+45 2920 2204
kn@rsyd.dk