Ny vicedirektør for Syddansk Sundhedsinnovation

Inge Bendixen sætter sig 1. august 2015 i vicedirektørstolen hos Syddansk Sundhedsinnovation, SDSI. Her overtager hun den daglige ledelse og opgaven med at få afsluttet strategiprocessen for SDSI

Søren Lindgaard, der er direktør for Regional IT og Syddansk Sundhedsinnovation glæder sig til samarbejdet:

- Inge har solid erfaring med i bagagen fra OUH, hvor hun har været afdelingschef for DoIT (Afdelingen for driftsoptimering og IT) og inden da LEAN-chef. Derfor er jeg også sikker på, at hun er den rigtige til Syddansk Sundhedsinnovation, siger Søren Lindgaard.

Inge konstitueres som vicedirektør i et år og får den daglige, praktiske ledelse i Syddansk Sundhedsinnovation, hvor enhedscheferne fremover skal arbejde direkte sammen med Inge. Inge Bendixen er 51 år.

Ny vicedirektør for Syddansk Sundhedsinnovation