Japanske Fuji Machine tester endnu en teknologi i Odense

Japanske Fuji Machine testede deres "transfer robot" i Odense. Et skræddersyet testforkøb var forberedt til virksomheden

Anden gang det japanske firma kommer til Odense

Baggrunden er, at Fuji Machine i 2014 underskrev en 3-årig samarbejdsaftale med Odense Velfærds Konsortium om et forløb, hvor Odense Universitetshospital (OUH) og Odense Kommune danner rammen for løbende brugertest af Fuji MAchines velfærdsteknologier i forhold til det europæiske marked.

Det er nu anden gang, det japanske hightech-firma er i Odense for at teste en teknologi. Første gang var i august sidste år. Her var det Fuji Machines ’support robot’, der blev testet.

Det skriver Odense Kommune.

Odense Velfærds Konsortium

Odense Velfærds Konsortium er et samarbejde mellem Odense Kommune, Syddansk Sundhedsinnovation, Udvikling Fyn, Accelerace Management og Illuminaut. Som en del af samarbejdsaftalen mellem Fuji Machines og Odense Velfærds Konsortium har Fuji Machine tilkendegivet, at de overvejer at etablere en lokalafdeling i Odense Kommune i løbet af de næste to år. Dette kunne fx være en europæisk forsknings- og udviklingsenhed eller et nordisk salgs- og servicekontor.

CoLab Odense, som er et samarbejde mellem blandt andre OUH og Odense Kommune, står for testen af Fuji Machines teknologi. CoLab Odense har bl.a. fokus på løsninger, som i højere grad gør det muligt at behandle mennesker i eget hjem. Det er Fuji Machines ’transfer robot’ et eksempel på.

Japanske Fuji Machine tester endnu en teknologi i Odense