Global gateway to healthcare export 2015

Udenrigsministeriets og Eksportrådets rådgivere indenfor sundhedssektoren fra hele verden var samlet i CoLab Odense den 17. juni 2015

En eftermiddag med Udenrigsministeriets og Eksportrådets udenlandske medarbejdere

Over 80 deltagere var mødt op for at få rådgivning om deres eksport og en vurdering af deres muligheder på nye potentielle eksportmarkeder.

Eksportrådets rådgiverne har solidt markedskendskab blandt andet fra Tyskland, USA, Kina, Japan og 19 andre markeder.

1:1 møder med eksportrådgiverne

Virksomhederne havde mulighed for at booke gratis 1:1 møder med rådgiverne og dermed få et overblik over et eller flere markeder, udvide deres netværk og få indblik i samarbejdsmulighederne med Eksportrådet og de organiserende partnere.

Emner som blev drøftet var blandt andet:

  • Hvad kræver det at få godkendt et produkt i Brasilien?
  • Hvordan finder man en distributør i Sverige?
  • Vil min innovative, elektroniske sundhedsløsning virke i Tyskland eller Kina?
  • Hvad er et markedsbesøg – og hvordan arrangeres et besøg til Dubai?

Eftermiddagen startede med korte indlæg ved innovationskonsulent Christina Wancher, Syddansk Sundhedsinnovation, Falck Danmark og adm. direktør Søren Hofmeister fra virksomheden Viewcare. 

Indlæggene lagde vægt på at introducere virksomhederne til de kommercielle muligheder ved sundhedsinnovation, velfærdsteknologiske løsninger og offentlig-privat innovationssamarbejde.

En eftermiddag i eksportens tegn

Bag arrangementet stod Udenrigsministeriet og Erhvervsrådet i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Rehab Gruppe, Lægemiddelindustriforeningen, Medico industrien, HealthcareDENMARK, MedTech Innovation Center, Copenhagen Healthtech Cluster, Danish Health Tech Group, Dansk Industri, Væksthus Syddanmark og Welfare Tech.

Global gateway to healthcare export 2015

Kontaktperson
SDSI
Specialkonsulent
Thomas Clausen
+45 2920 1951
Thomas.Clausen@rsyd.dk