Digitale løsninger til fødsels- og graviditetsområdet
Syddansk Sundhedsinnovation inviterer til en national temadag den 27. oktober 2022 med netværksopstart om digitale løsninger til fødsels- og graviditetsområdet
TID: 27. oktober 2022, kl. 12:00 - 16:00, herefter en times networking.
STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10, 5230 Odense M.
MÅLGRUPPE: Jordemødre, fødselslæger, sygeplejersker og SOSU-assistenter, som har deres daglige gang på fødegange og graviditetsafdelinger i Danmark.
TILMELDING: Tilmeld dig her. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig. Der vil være et begrænset antal pladser.
National temadag - Digitalisering på fødsels- og graviditetsområdet
Syddansk Sundhedsinnovation inviterer til en national temadag med netværksopstart om digitale løsninger til fødsels- og graviditetsområdet. Dagen henvender sig til jordemødre, fødselslæger, sygeplejersker, SOSUer og andre, som har deres daglige gang på fødestederne rundt om i Danmark.
Den digitale udvikling går hurtigere end nogensinde - også inden for fødsels- og graviditetsområdet. Derfor vurderer vi, at tiden er inde til at dele erfaringer og sætte gang i en national debat om digitalisering på fødsels- og graviditetsområdet.
Dagen er planlagt som en serie af oplæg og talks, hvor vi tager et kig på eksisterende og nye tiltag omkring digitale løsninger på fødsels- og graviditetsområdet.
Vi tager fat i emnerne:
- Hjemmemonitorering af gravide
- Digital fødselsforberedelse
- Den digitale fødestue
- Den Digitale Vandrejournal.
Olav Bjørn Petersen, Professor i føtalmedicin på Rigshospitalet, åbner dagen med at dele sine erfaringer omkring hjemmemonitorering af gravide, herunder implementering og perspektiver af fremtidige patientgrupper.
Kontakt
