Data Donor app sætter fokus på sammenhænge mellem adfærd og sundhed

Kan vi bruge vores adfærdsdata til at øge sundheden?

Adfærd og sundhed

Kan vi bruge vores adfærdsdata til at finde sammenhænge mellem adfærd og sundhed?

Dette spørgsmål søger et OPI-samarbejde mellem Region Syddanmark ved Syddansk Sundhedsinnovation og virksomheden ProActive A/S svar på.

OPI-samarbejde om app-udvikling

ProActive har udviklet Data Donor appen, som er omdrejningspunktet i forsøget, der altså går ud på at indsamle større mængder adfærdsdata fra frivillige datadonorer, som er villige til at dele deres adfærdsdata, fx antal skridt i løbet af en dag, via deres smartphone. Ideen er så at analysere den indsamlede data for at se, om den kan gøre os klogere på sammenhænge mellem folks adfærd og sundhed; ikke alene folks fysiske sundhed men også mentale helbred.

Christian Mercado, enhedschef, Digital Innovation, Syddansk Sundhedsinnovation udtaler til 

- I et offentligt-privat samarbejde mellem Region Syddanmark og ProActive A/S har vi udviklet app’en Data Donor til opsamling og visning af simpel adfærdsdata. Vi stod i en situation, hvor vi havde få måneder til at få udviklet, testet og godkendt en app. Heldigvis fik vi samarbejdet med ProActive A/S i stand, og på meget kort tid stod vi med et færdigudviklet, gennemtestet og godkendt produkt. Samarbejdet er foregået fuldstændig gnidningsfrit, alle aftaler og leverancer er blevet overholdt, og vi oplevede utrolig stor fleksibilitet og tilpasningsdygtighed samt en høj grad af professionalisme hos ProActive A/S.

Læs hele artiklen "Region Syddanmark vil forbedre danskernes sundhed med IoT og data" på ProActives hjemmeside og få mere at vide om teknologien bag Data Donor appen.