Virksomheden HC Smede får 1,5 mio. fra Syddansk Vækstforum til at udvikle blodcentrifuge

Den lokale smedevirksomhed HC Smede i Børkop har gennem et år samarbejdet med Vejle Sygehus om at udvikle en ny blodcentrifuge til analyse af blodprøver. Syddansk Vækstforum har netop bevilget 1,5 millioner til udvikling af en prototype.

Syddansk Sundhedsinnovation har været involveret i samarbejdet på to fronter

Chefkonsulent Peter Bamberg har rådgivet smedevirksomheden i forhold til ansøgningen til Syddansk Vækstforum, som altså nu har båret frugt.

Endvidere har Syddansk Sundhedsinnovation faciliteret OPI samarbejdet mellem den private virksomhed HC Smede og den offentlige part, Vejle Sygehus.

Det er laboratoriechef og professor Ivan Brandslund fra Vejle Sygehus, som står bag ideen til blodcentrifugen og HC Smede, som står for den praktiske konstruktion af centrifugen. Udvikling af en prototype sker i samarbejde med ingeniørfirmaet Toftmann Aps i Rødding og Vejle Sygehus. Prototypen skal være klar i starten af 2015.

Virksomheden HC Smede får 1,5 mio. fra Syddansk Vækstforum til at udvikle blodcentrifuge