Nyt uddannelsesforløb om brugerinddragelse og innovation starter den 30. januar 2014

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Så udbyger Syddansk Sundhedsinnovation og Koncern HR, Personaleudvikling i Region Syddanmark, en uddannelse i brugerinddragelse og innovation. Målgruppen er medarbejdere på sygehusene, i psykiatrien og i socialområdet i Region Syddanmark.

6 undervisningsdage over 6 måneder 

Uddannelsen strækker sig over seks undervisningsdage med ca. en måneds
mellemrum og består af workshops, etablering af netværk og mulighed for faglig
opsamling med spredning af erfaringer. Inden uddannelsesstart skal deltageren
sammen med sin leder udvælge en konkret udfordring eller problemstilling fra
praksis, som afdelingen vil løse gennem brugerinddragelse og innovation.
Uddannelsen afsluttes med en præsentation af resultater og erfaringer fra eget
projekt.

Undervisningsdagene ligger på følgende datoer:
30. januar, 6. marts, 27. marts, 24. april, 22. maj og 19. juni.

Det er obligatorisk at deltage på hele uddannelsen, og det er obligatorisk, at lederen deltager på den første og sidste dag.

Uddannelsen er primært finansieret af centrale midler, hvilket gør det muligt at udbyde den med en begrænset deltagerbetaling på kun 2000 kr.

Tilmeldingsfristen er 20. december 2013.

Nyt uddannelsesforløb om brugerinddragelse og innovation starter den 30. januar 2014

Kontaktperson