10,9 mio. til udvikling af et håndfrit bad
En bred partnerskabskreds af offentlige og private partnere er gået sammen om at udvikle et baderum med total håndfri betjening. Det håndfrie bad mindsker smittefaren og gør rengøring nemmere og hurtigere.
Toilettet bliver udstyret med flere intelligent systemer som minimerer antallet af berøringer under et toiletbesøg. De intelligente systemer registrerer patienten og ikke mindst hvordan patienten bruger baderummet på en måde, så alle funktioner i systemet betjener sig selv. Målet er, at det håndfrie bad giver patienten en god toilet- og badoplevelse, at sundhedspersonalets hverdag lettes og at der kan spares penge og ressourcer.
Testforløb i Syddansk Sundhedsinnovation
Det danske udviklingsfirma Nobak, Lyngby, er i gang med at udvikle den første prototype, som står klar i december 2014. Prototypen bliver herefter testet i en række workshop, hvor sundhedspersonale fra sygehusene kommer med ideer og input til forbedringer af prototypen.
Workshops foregår i testfaciliteterne i Syddansk Sundhedsinnovation, Odense, hvor rammerne inviterer til kreativ tænkning, åbent samarbejde og brugerinddragelse.
Tre innovationer er i spil
Systemet er bygget op af tre innovationer: Intelligent system, installationsvæg og håndhygiejneautomat. Alle tre innovationer er med til at mindske smittefaren, facilitere toilet- samt badoplevelsen for patienten og spare penge og ressourcer. Produktet forventes klar i marts 2015
Partnerskabskredsen
- Nobak
- Syddansk Sundhedsinnovation
- Circle consult
- Grohe
- Sunservice
- Philips
- CPHsoft
- Clemmens & CO
- Badmodul
- Odense Universitetshospital
- Sygehus Sønderjylland
- Sundhedsinnovation Sjælland
- Region Sjælland
- Region Hovedstaden