Et trygt WHINN 2020 i nye rammer

Digitale events og enkelte mindre fysiske/hybride events præger WHINN 2020 på grund af Covid-19

WHINN 2020 under Covid-19

Ligesom andre konferencer og events bliver WHINN 2020 præget af nye løsninger og initiativer.

På grund af Covid-19 er et fysisk WHINN udelukket. Men vi gennemfører et WHINN med primært digitale events og et par mindre fysiske/hybride events.

Ansvaret for planlægning af de mange events ligger hos WHINNs parter: OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense Kommune, Welfare Tech, Healthcare DENMARK, Syddansk Universitet og Syddansk Sundhedsinnovation. Endvidere planlægger Copenhagen Healthtech Cluster et event.

  • 17/11 Bæredygtig udvikling af digitale kompetencer i praksis ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • 20/11 Teknologiforståelse fra et brugerperspektiv ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • 20/11 Transformation af professionsforståelse og -faglighed gennem digitalisering af sundhedsydelser ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • 24/11 WHINN TECH Talks: Data-drevne teknologier i sundhedsvæsnet ved Copenhagen Healthtech Cluster
  • 24/11 Telemedicin: En ny virkelighed efter COVID-19-pandemien ved OUH Odense Universitetshospital
  • 24/11 WHINN Bits & Beers ved Welfare Tech
  • 25/11 Videokonsultation med praktiserende læge - nu og i fremtiden ved Odense Kommune
  • 25/11 Paneldebat "Ulighed i sundhed" ved Syddansk Sundhedsinnovation
  • 27/11 Internationale fundingmuligheder ved Syddansk Sundhedsinnovation.

Syddansk Sundhedsinnovation er ansvarlig for de to events:

Paneldebat: Ulighed i sundhed

TID: 25. november 2020 - kl. 10.00 - 11.00

STED: Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken 10G, 5230 Odense og Digitalt

Her diskuterer Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen, adm. sygehusdirektør Psykiatrien i Region Syddanmark, Morten Sodemann, professor SDU, overlæge og Pernille Tanggaard Andersen, professor SDU, sociolog, en mere lige fordeling af sundhed på tværs af sociale forhold, uddannelse, arbejde, miljø og arv.

Internationale fundingmuligheder

TID: 27. november 2020 kl. 9.00 - 12.00

STED: Digital (link fremsendes inden afholdelse af eventet)

Allan Nordby Ottesen fra Det Syddanske EU-kontor vil indvie dig i de internationale fundingmuligheder, der fremadrettet vil være i EU regi, herunder EU fundingprogrammer, såsom Horizon Europe, der forventes at udkommer i november 2020. Du får også mulighed for at tage et kig på et udkast til det nye Horizon Europe program.

Du kan læse mere om hele WHINN-programmet og tilmelde dig på www.whinn.dk.

 

FAKTA om WHINN 2020

WHINN 2020 afholdes for sjette gang. I en Corona-tid  sikrer vi selvfølgelig, at alle myndighedernes anbefalinger efterkommes, når vi afholder de fysiske events. Vi kender og efterlever gældende regler – og holder os opdateret, hver gang reglerne ændrer sig.

Det betyder også, at vi holder afstand mellem stole, har god hygiejne, har håndsprit tilgængeligt og der er vejledninger tilgængeligt på de fysiske venues.

Som gæst kan du derfor deltage trygt og sikkert uden at skulle bekymre dig om at blive smittet til vores event.

Parterne bag WHINN:

Region Syddanmark, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense Kommune, Welfare Tech, Healthcare DENMARK og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark

Kontakt

Direktør Michaela Andersen, michaela@whinn.dk, +45 4040 1282 hvis du har spørgsmål til årets WHINN.

Et trygt WHINN 2020 i nye rammer

Kontakt
SDSI
Enhedschef
Anne Bach Stisen
+45 2059 8951
Anne.B.Stisen@rsyd.dk

SDSI
Eventkonsulent
Katrine Maruri
+45 2167 3071
kmz@rsyd.dk

SDSI
AC-medarbejder
Lotte Damsgaard Nissen
+45 2965 0245
ldn@rsyd.dk